Zechariah’s vision of Joshua and the Angel applies with peculiar force to the experience of God’s people in the closing up of the great day of atonement. The remnant church will be brought into great trial and distress. Those who keep the commandments of God and the faith of Jesus will feel the ire of the dragon and his hosts. Satan numbers the world as his subjects, he has gained control of the apostate churches; but here is a little company that are resisting his supremacy. If he could blot them from the earth, his triumph would be complete. As he influenced the heathen nations to destroy Israel, so in the near future he will stir up the wicked powers of earth to destroy the people of God. All will be required to render obedience to human edicts in violation of the divine law. Those who will be true to God and to duty will be menaced, denounced, and proscribed. They will “be betrayed both by parents, and brethren, and kinsfolks, and friends.” {5T 472.2}

Zakarias' syn om Josua og engelen gælder med særlig styrke Guds folks erfaring under det afsluttende værk på den store forsoningsdag. Den sidste menighed vil blive stedt i stor prøvelse og nød. De, der holder Guds bud og Jesu tro, vil komme til at mærke dragens og dens hærskarers vrede. Satan regner verdens beboere som sine (473) undersåtter og han har vundet herredømme over de frafaldne menigheder; men her er en lille flok, der modsætter sig hans overhøjhed. Kunne han udslette dem af jorden, ville hans sejr være fuldstændig. Ligesom han påvirkede de hedenske nationer til at ødelægge Israel, vil han i nær fremtid opflamme jordens onde magter til at ødelægge Guds folk. Der vil blive krævet af alle, at de skal vise lydighed mod menneskelige påbud og overtræde den guddommelige lov. De, der viser troskab mod Gud og mod pligten, vil blive truet, forkætret og gjort fredløse. De vil blive forrådt endog »af forældre og brødre og slægtninge og venner.«