When the truth we now cherish was first seen to be Bible truth, how very strange it appeared, and how strong was the opposition we had to meet in presenting it to the people for the first time; but how earnest and sincere were the obedient, truth-loving laborers! We were indeed a peculiar people. We were few in numbers, without wealth, without worldly wisdom or worldly honors; and yet we believed God and were strong and successful, a terror to evildoers. Our love for one another was steadfast, it was not easily shaken. Then the power of God was manifested among us, the sick were healed, and there was much calm, sweet, holy joy. But while the light has continued to increase, the church has not advanced proportionately. The fine gold has gradually become dim, and deadness and formality have come in to cripple the energies of the church. Their abundant privileges and opportunities have not led God’s people onward and upward to purity and holiness. A faithful improvement of the talents God has entrusted to them would greatly increase those talents. Where much is given, much will be required. Those only who faithfully accept and appreciate the light God has given us, and who take a high, noble stand in self-denial and self-sacrifice, will be channels of light to the world. Those who do not advance will retrograde, even on the very borders of the heavenly Canaan. It has been revealed to me that our faith and our works in no way correspond to the light of truth bestowed. We must not have a halfhearted faith, but that perfect faith which works by love and purifies the soul. God calls upon you in California to come into close relationship with Him. {5T 534.1}

Dengang man først indså, at den sandhed, vi nu omfatter med kærlighed, var Bibelens sandhed, hvor overmåde mærkelig syntes den ikke at være og hvilken modstand måtte vi ikke møde, da vi først fremholdt den for folket! Men hvor alvorlige og oprigtige var ikke de lydige, sandhedskærlige arbejdere! Vi var i sandhed et ejendommeligt folk. Vi var fåtallige, uden rigdom og uden verdslig visdom eller verdslig ære; men vi troede på Gud og var stærke og havde fremgang, en skræk for alle, der gjorde det onde. Vor kærlighed til hverandre var fast, den lod sig ikke rokke. Dengang åbenbaredes Guds kraft iblandt os, de syge blev helbredt og der var megen stille, liflig og hellig glæde. Men medens lyset vedblivende er tiltaget, har menigheden ikke gjort fremgang i tilsvarende grad. Det fine guld er gradvis blevet fordunklet og lunkenhed og formvæsen er trængt ind og har forkrøblet menighedens kræfter. Dens overflod af fortrin og anledninger har ikke ført Guds folk fremad og opad til renhed og hellighed. En trofast udnyttelse af de talenter, Gud har betroet den, ville i høj grad forøge disse talenter. Hvor meget gives, vil meget blive krævet. Kun de, som med troskab modtager og værdsætter det lys, Gud har givet os og som indtager et ophøjet, ædelt standpunkt i selvfornægtelse og selvopofrelse, vil blive formidlere af lys til verden. De, der ikke går fremad, vil gå tilbage og det endog på selve grænsen til det himmelske Kana'an. Det er blevet åbenbaret for mig, at vor tro og vore gerninger på ingen måde svarer til det sandhedslys, der er givet. Vi må ikke have en halvhjertet tro, men den fuldkomne tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen. Gud opfordrer jer i Californien til at komme i et inderligt forhold til ham.