The religion of Jesus is, by many, reserved for certain days, or certain occasions, and at other times is laid aside and neglected. The abiding principle of truth is not merely for a few hours on the Sabbath, or for a few acts of charity, but it is to be brought into the heart, refining and sanctifying the character. If there is a moment when man is safe without this special light and strength from heaven, then he may dispense with the truth of God. The Bible, God’s pure, holy word, must be his counselor and guide, the controlling power of his life. It gives forth its lessons to us if we will take them to heart. {5T 547.2}

Jesu religion er af mange blevet forbeholdt de sidste dage, eller til visse lejligheder og til andre tider lægges den til side og forsømmes. Sandhedens blivende princip er ikke blot for nogle få timer om sabbaten, eller for nogle få godgørenhedshandlinger, men skal bringes ind i hjertet, renser og helliger karakteren. Hvis der er et øjeblik hvor mennesket er sikker, uden dette særlige lys og styrke fra himlen, så kan han klare sig uden Guds sandhed. Bibelen, Guds rene, hellige ord, må være menneskets rådgiver og vejleder, den styrende kraft i dets liv. Det fremlægger dets lektier for os, hvis vi vil tage dem til hjerte.