Parents and children alike belong to God to be ruled by Him. By affection and authority combined, Abraham ruled his house. God’s word has given us rules for our guidance. These rules form the standard from which we cannot swerve if we would keep the way of the Lord. God’s will must be paramount. The question for us to ask is not: What have others done? What will my relatives think? or, What will they say of me if I pursue this course? but, What has God said? Neither parent nor child can truly prosper in any course excepting in the way of the Lord. {5T 548.1}

Forældre og børn tilhører på samme måde Gud, for at blive behersket af ham. Med en kombination af kærlighed og myndighed styrede Abraham sit hus. Guds ord har givet os regler, til vor vejledning. Disse regler fra den standard vi ikke kan vige fra, hvis vi vil holde Herrens Guds viljes vej, må være altoverskyggende. Det spørgsmål vi skal stille er ikke: Hvad har andre gjort? Hvad vil mine slægtninge tro? eller, Hvad vil de sige om mig hvis jeg gør dette? men, Hvad har Gud sagt? Hverken forældre eller barn kan virkelig få fremgang i noget, undtagen på Herrens vej.