Is there no law of kindness to be observed? Have Christians been authorized of God to criticize and condemn one another? Is it honorable, or even honest, to win from the lips of another, under the guise of friendship, secrets which have been entrusted to him, and then turn the knowledge thus gained to his injury? Is it Christian charity to gather up every floating report, to unearth everything that will cast suspicion on the character of another, and then take delight in using it to injure him? Satan exults when he can defame or wound a follower of Christ. He is “the accuser of our brethren.” Shall Christians aid him in his work? {5T 95.2}

Er der ingen venlighedens lov, som vi bør overholde? Har kristne mennesker fået myndighed af Gud til at kritisere og fordømme hverandre? Er det hæderligt eller endog blot ærligt, at man under venskabs maske leder en andens læber til at meddele hemmeligheder, som er blevet betroet til den pågældende og derpå gør brug af den således erhvervede kundskab til skade for vedkommende? Er det kristenkærlighed at opsamle hvert løbende rygte, at blotlægge enhver ting, der vil mistænkeliggøre en andens karakter og derpå fryde sig over at kunne bruge dette til skade for den pågældende? Satan hoverer, når han kan bagvaske eller såre en Kristi efterfølger. Han er »brødrenes anklager«. Skal kristne hjælpe ham i hans arbejde?