When David sinned against Uriah and his wife, he pleaded before God for forgiveness. He declares: “Against Thee, Thee only, have I sinned, and done this evil in Thy sight.” All wrong done to others reaches back from the injured one to God. Therefore David seeks for pardon, not from a priest, but from the Creator of man. He prays: “Have mercy upon me, O God, according to Thy loving-kindness: according unto the multitude of Thy tender mercies blot out my transgressions.” {5T 639.2}

Kan du, med de rige løfter fra Bibelen for dig, stadig give tvivlen plads? Kan du tro at når den stakkels synder længes efter at komme tilbage, længes at forlade sine synder, at Herren så hårdnakket nægter at lade ham komme til sine fødder i anger? Bort med sådanne tanker! Intet kan være mere vanærende for Gud end disse tanker. Intet kan såre din egen sjæl mere end at nære sådanne tanker for vor himmelske Fader. Hele vort åndelige liv vil kaste et skær af håbløshed, med en sådan opfattelse af Gud. Den tager modet fra alle forsøg på at søge Gud eller tjene ham. Vi må ikke kun tænke på Gud som en dommer, der er parat til at afsige dom over os. Han hader synd; men af kærlighed til syndere gav han sig selv, i skikkelse af Kristus, så alle der ville, kunne frelses og få evig lyksalighed i herlighedens rige.