When sin has deadened the moral perceptions, the wrong-doer does not discern the defects of his character nor realize the enormity of the evil he has committed; and unless he yields to the convicting power of the Holy Spirit he remains in partial blindness to his sin. His confessions are not sincere and in earnest. To every acknowledgment of his guilt he adds an apology in excuse of his course, declaring that if it had not been for certain circumstances, he would not have done this or that for which he is reproved. But the examples in God’s word of genuine repentance and humiliation reveal a spirit of confession in which there is no excuse for sin or attempt at self-justification. {5T 641.1}

Den dag kommer, da Guds harmes frygtelige dom vil blive udtalt over alle, som har fremturet i ulydighed mod ham. Dette vil ske, når Gud må tale og (635) gøre forfærdelige ting i retfærdighed mod overtræderne af hans lov. Men du behøver ikke at være blandt dem, der kommer ind under Guds vrede. Nu er hans frelses dag. Lyset fra Golgatas kors skinner nu med klare, lysende stråler og åbenbarer Jesus, vort slagtoffer for synden. Når du læser de løfter, jeg har fremholdt for dig, kom så i hu, at de er udtryk for en usigelig kærlighed og medlidenhed. Guds store hjerte med den uendelige kærlighed higer efter synderen med en grænseløs medfølelse. »I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse.« Ja, tro kun, at Gud er din hjælper. Han ønsker at genoprette sit moralske billede i mennesket. Når du nærmer dig ham med bekendelse og bodfærdighed, vil han komme dig nær med barmhjertighed og forladelse. Vi skylder Herren alt. Han er vor frelses ophav. Når du arbejder på din egen frelse med frygt og bæven, er Gud den, som virker i dig "både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske«. Vejl f menigh bd. 2 side 222-223]