I have been shown that many, many confessions should never be spoken in the hearing of mortals; for the result is that which the limited judgment of finite beings does not anticipate. Seeds of evil are scattered in the minds and hearts of those who hear, and when they are under temptation, these seeds will spring up and bear fruit, and the same sad experience will be repeated. For, think the tempted ones, these sins cannot be so very grievous; for did not those who have made confession, Christians of long standing, do these very things? Thus the open confession in the church of these secret sins will prove a savor of death rather than of life. {5T 645.2}

(640) Da Israel blev underlagt amoritterne, gjorde det udvalgte folk en bøn for Gud, der illustrerer den sande bekendelses bestemte karakter: »Da råbte israelitterne til Herren og sagde: »Vi har syndet imod dig, thi vi har forladt Herren vor Gud og dyrket Ba'alerne!« Men Herren svarede israelitterne: »Har ikke ægypterne, amoriterne, ammoniterne, filisterne, ... mishandlet eder? .... Men I forlod mig og dyrkede andre guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder! Gå nu hen og råb til de guder, I udvalgte eder og lad dem frelse eder i eders nød.« Da sagde israelitterne til Herren: »Vi har syndet! Gør med os, hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!« Da begyndte de at handle i overensstemmelse med deres indrømmelser og bønner. »Og de skilte sig af med de fremmede guder og dyrkede Herren.« Og Herrens store kærligheds hjerte blev bedrøvet, »da kunne han ikke længer holde ud at se Israels nød."