Then there are confessions that the Lord has bidden us make to one another. If you have wronged your brother by word or deed you are first to be reconciled to him before your worship will be acceptable to heaven. Confess to those whom you have injured, and make restitution, bringing forth fruit meet for repentance. If anyone has feelings of bitterness, wrath, or malice toward a brother, let him go to him personally, confess his sin, and seek forgiveness. {5T 646.1}

Når synden har dulmet de moralske begreber, ser den fejlende ikke sin karakters mangler eller erkender den onde udåd han har begået; og hvis ikke han overgiver sig til Helligåndens overbevisende kraft, forbliver han delvist blind over for sin synd. Hans bekendelser er ikke oprigtige og alvorlige. For hver bekendelse af sin skyld, tillægger han et forsvar som undskyldning for sin handlemåde og erklærer at hvis det ikke var for visse omstændigheders skyld, ville han ikke have gjort det eller det, han er irettesat for. Men eksemplerne i Guds ord på ægte anger og ydmygelse afslører en bekendelsesånd, som der ikke er undskyldning for synd eller forsøg på selvretfærdighed.