“I did not realize the danger and sin of such a course until in vision I was taken into the presence of Jesus. He looked upon me with a frown and turned His face from me. It is not possible to describe the terror and agony I then felt. I fell upon my face before Him, but had no power to utter a word. Oh, how I longed to be covered and hid from that dreadful frown! Then could I realize, in some degree, what the feelings of the lost will be when they cry: ‘Mountains and rocks, Fall on us, and hide us from the face of Him that sitteth on the throne, and from the wrath of the Lamb.’ {5T 656.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 5 kapitel 80. 653.     Fra side 653 i den engelske udgave.tilbage

Guds nærværelse - en virkelighed

Lad mig sige her at dem, som aldrig har haft deres egne børn, er sædvanligvis ikke de bedst kvalificerede til at lede børn og unges forskellige sindelag på en forstandig måde. De er tilbøjelige til at lave en lov, som der ikke kan appelleres fra. Lærer må huske at de selv engang var børn. De (654) bør tilpasse deres lære til børnenes sindelag, sætte sig i deres sted; så børnene kan belæres og hjælpes, både ved forskrift og eksempel.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.