The third report states that, in the Conference at Minneapolis, “Sister White confessed that in some of her remarks at that meeting she had been in error and had manifested a wrong spirit.” This report also is wholly without foundation. I could not forbear giving to the Conference the light that God had given me. This I presented both in messages of warning and reproof and in words of hope and faith. But nothing spoken by me at that meeting has been taken back or confessed to be wrong. I still view matters from the same standpoint, and am of the same mind, as when at Minneapolis. All the dangers which I then saw, and which brought such a burden upon me, have been more clearly developed since that meeting. As I become more fully acquainted with the condition of our churches I see that every warning given at Minneapolis was needed. {5T 693.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 5 kapitel 81. 655.     Fra side 655 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrdenes natur og indflydelse

"På den tid var der sværmeri blandt nogle af dem, der havde troet det første budskab. Alvorlige vildfarelser i lære og handling forekom og nogle var rede til at fordømme alle, der ikke ville tiltræde deres anskuelser. Gud åbenbarede (656) disse vildfarelser for mig i syner og sendte mig til sine vildfarende børn for at påvise dem; men under udførelsen af denne pligt mødte jeg bitter modstand og bebrejdelser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.