Paul lays down a rule for giving to God’s cause, and tells us what the result will be both in regard to ourselves and to God. “Every man according as he purposeth in his heart, so let him give; not grudgingly, or of necessity: for God loveth a cheerful giver.” “This I say, He which soweth sparingly shall reap also sparingly; and he which soweth bountifully shall reap also bountifully.” “God is able to make all grace abound toward you; that ye, always having all sufficiency in all things, may abound to every good work: (... Now he that ministereth seed to the sower both minister bread for your food, and multiply your seed sown, and increase the fruits of your righteousness;) being enriched in everything to all bountifulness, which causeth through us thanksgiving to God.” {5T 735.1}

(726) Herren har vist mig at mennesker i ansvarsbetyngede stillinger står direkte i vejen for hans arbejde, fordi de tror at arbejde skal gøres og velsignelsen må komme på en bestemt måde og de vil ikke vedkende sig det som kommer på nogen anden måde. Mine brødre, måtte Herren lægge denne sag frem for jer sådan som den er. Gud arbejder ikke som mennesker planlægger, eller som de ønsker; han "handler på en gådefuld måde, hans undere udføres på." Hvorfor forkaste Herrens arbejdsmetoder, fordi de ikke falder sammen med vore idéer? Gud har sine udpegede lyskanaler, men disse er ikke nødvendigvis nogen særlige slags menneskers tænkemåde. Når alle vil tage deres udpegede plads i Guds værk og alvorligt søge visdom og vejledning fra ham, så vil der være gjort et stort fremskridt, i retning af at lade lyset skinne på verden. Når mennesker ophører med at sætte sig selv i vejen, vil Gud arbejde blandt os som aldrig før.