The manifestation of God’s love, His mercy and His goodness, and the work of the Holy Spirit upon the heart to enlighten and renew it, place us, through faith, in so close connection with Christ that, having a clear conception of His character, we are able to discern the masterly deceptions of Satan. Looking unto Jesus and trusting in His merits we appropriate the blessings of light, of peace, of joy in the Holy Ghost. And in view of the great things which Christ has done for us, we are ready to exclaim: “Behold, what manner of love the Father hath bestowed upon us, that we should be called the sons of God.” {5T 744.2}

Ingen af os kan undvære Guds velsignelse, men Gud kan udføre sin gerning uden menneskets hjælp, hvis han vil. Han har dog givet enhver sin gerning og han betror menneskene som sine husholdere skatte bestående af rigdom eller af forstand. Alt, hvad vi overgiver til Gud, bliver efter hans miskundhed og højsind regnet os til gode som tro husholdere. Men vi bør altid være på det rene med, at dette ikke er en fortjeneste fra menneskets side. Hvor stor en mands dygtighed end måtte være, besidder han intet, som Gud ikke har givet ham og som han ikke kan tage tilbage, hvis disse dyrebare tegn på hans nåde ikke bliver påskønnet eller rettelig anvendt. Guds engle, hvis evner til at opfatte ikke er omtåget som følge af synd, erkender, at himmelens gaver skænkes dem i den hensigt, at de skal tilbageleveres på en sådan (737) måde, at det forhøjer den store givers ære. Menneskets velvære er uløseligt knyttet til Guds overherredømme. Guds ære er alle skabte væseners glæde og velsignelse. Når vi søger at fremme hans ære, søger vi efter det højeste gode, som det er muligt for os at erholde. Brødre og søstre i Kristus, Gud kræver, at enhver evne, enhver gave, som I har modtaget fra ham, skal helliges til hans tjeneste. Han ønsker, at I skal sige med David: »Fra dig kommer det alt sammen og af din hånd har vi givet dig det.«