At times Satan’s contest for the control of the human family appeared to be crowned with success. During the ages preceding the first advent of Christ the world seemed almost wholly under the sway of the prince of darkness, and he ruled with a terrible power as though through the sin of our first parents the kingdoms of the world had become his by right. Even the covenant people, whom God had chosen to preserve in the world the knowledge of Himself, had so far departed from Him that they had lost all true conception of His character. {5T 738.3}

Ligesom genløsningens plan begynder og afsluttes med en gave, således må den også gennemføres. Den samme opofrelsesånd, der købte frelse til os, vil bo i alle deres hjerter, som bliver delagtige i den himmelske gave. Apostelen Peter siger: »Som gode husholdere over Guds mangfoldige måde skal I tjene hverandre, hver med den nådegave, han har fået.« Da Jesus udsendte sine disciple, (731) sagde han til dem: »I har fået det for intet, giv det for intet!« Hos dem, der er helt forenet med Kristus, kan der ikke være noget egoistisk, intet, der forbeholdes selvet. Den, som drikker af det levende vand, vil finde, at det i ham »skal blive en kilde af vand, som fremvælder til et evigt liv«. Kristi Ånd i ham er som et kildespring, der vælder frem i ørkenen og flyder til vederkvægelse for alle og gør dem, der er ved at omkomme, begærlige efter at drikke af livets vand. Den samme kærlighedens og selvopofrelsens ånd, der boede i Kristus, var det, som drev apostelen Paulus i hans omfattende arbejde. »Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld,« siger han. »Mig, den allerringeste af alle hellige, blev på denne måde givet at forkynde hedningerne evangeliet om Kristi uransagelige rigdom.«