What though earthly powers should be arrayed against Judah? What though Isaiah should meet with opposition and resistance in his mission? He had seen the King, the Lord of hosts; he had heard the song of the seraphim, “The whole earth is full of His glory;” and the prophet was nerved for the work before him. The memory of this vision was carried with him throughout his long and arduous mission. {5T 751.1}

(748) Der er mange steder i skriften, som vantro kritikere har påstået at være uinspirerede, men som i deres fine afpasning efter menneskers behov er Guds egne budskaber med trøst til hans tillidsfulde børn. Et skønt eksempel herpå forekommer i beretningen om apostelen Peter. Peter sad i fængsel og ventede den følgende dag at blive ført ud for at henrettes. Om natten sov han »mellem to soldater, bunden med to lænker; og uden for døren var der vagtmandskab, som bevogtede fængselet. Og se, der stod en Herrens engel og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: »Stå hurtigt op!« og lænkerne faldt af hans hænder«. Peter, som pludselig vågnede, blev forfærdet over glansen, der fyldte fangerummet og over det himmelske sendebuds skønhed. Han forstod ikke situationen, men han vidste, at han var fri og i sin forvirring ville han have forladt fængselet ubeskyttet mod den kolde natteluft. Guds engel, der var opmærksom på alle omstændigheder, sagde med kærlig omhu for apostelens behov: »Bind op om dig og tag dine sandaler på!« Peter adlød uvilkårligt; men så henrykt var han over åbenbarelsen af den himmelske herlighed, at han ikke tænkte på at tage sin kappe med. Da bød engelen ham: »Kast din kappe om dig og følg mig!« Og han gik ud og fulgte ham; men han forstod ikke, at det, som engelen gjorde, var noget virkeligt; han mente, at det var et syn, han så. Da de nu var kommet forbi den første og den anden vagt, kom de til jernporten, som førte ud til byen: den åbnede sig for dem af sig selv og de kom ud og gik en gade frem; og straks derefter forlod engelen ham.« Apostelen befandt sig nu alene ude på Jerusalems gader. »Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: »Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet."