When the crisis has passed and success is apparent, be the patient a believer or an unbeliever, let a few moments be spent with him in prayer. Give expression to your thankfulness for the life that has been spared. The physician who follows such a course carries his patient to the One upon whom he is dependent for life. Words of gratitude may flow from the patient to the physician, for through God he has bound this life up with his own; but let the praise and thanksgiving be given to God as to One who is present though invisible. {6T 232.3}

Når krisen er overstået og der øjensynlig er fremgang, tilbring så nogle øjeblikke i bøn sammen med patienten, uanset om denne er troende eller ikke-troende. Giv udtryk for din taknemmelighed for det liv, der blev sparet. Den læge, der følger en sådan fremgangsmåde, leder sin patient hen til én, af hvem hans liv er afhængigt. Patienten vil måske udtale sin taknemmelighed til lægen, for gennem Gud har denne læge knyttet vedkommendes liv til sit eget; (233) men lad prisen og takken tilfalde Gud som den, der er nærværende, skønt han er usynlig.