In placing among us the poor and the suffering, the Lord is testing us to reveal to us what is in our hearts. We cannot with safety swerve from principle, we cannot violate justice, we cannot neglect mercy. When we see a brother falling into decay we are not to pass him by on the other side, but are to make decided and immediate efforts to fulfill the word of God by helping him. We cannot work contrary to God’s special directions without having the result of our work reflect upon us. It should be firmly settled, rooted, and grounded in the conscience, that whatever dishonors God in our course of action cannot benefit us. {6T 261.4}

Ved at sætte de fattige og de lidende iblandt os prøver Herren os for at åbenbare for os, hvad der bor i vore hjerter. Vi kan ikke uden fare afvige fra principper; vi kan ikke krænke retfærdighed; vi kan ikke forsømme barmhjertighed. Når vi ser, at det går tilbage med en broder, skal vi ikke gå ham forbi på den anden side af vejen, men gøre bestemte og øjeblikkelige anstrengelser for at opfylde Guds ord ved at hjælpe ham. Vi kan ikke arbejde i modstrid med Guds særskilte anvisninger, uden at følgen af vor gerning falder tilbage på os. Den sandhed bør (262) være fast afgjort, rodfæstet og grundfæstet i vor samvittighed, at intet i vor handlemåde, der vanærer Gud, kan tjene os til gavn.