The lax way which some churches have of incurring debts and keeping in debt was presented before me. In some cases a continual debt is upon the house of God. There is continual interest to be paid. These things should not, and need not, be. If there is that wisdom and tact and zeal manifested for the Master which God requires, there will be a change in these things. The debts will be lifted. God calls for offerings from those who can give, and even the poorer members can do their little. Self-denial will enable all to do something. Both old and young, parents and children, are to show their faith by their works. Let the necessity of each acting a part be most strenuously impressed upon the members of the church. Let everyone do his best. When there is a will to do, God will open the way. He does not design that His cause shall be trammeled with debt. {6T 102.1}

Den slaphed nogle af vore menigheder viser ved at pådrage sig gæld og fortsætte i gæld, blev fremstillet for mig. I nogle tilfælde hviler der et stadig gæld over Guds hus. Der er stadig renter at betale. Sådan bør det ikke være og det behøver ikke at være sådan. Dersom man lægger visdom, takt og nidkærhed frem for Mesteren, som Gud kræver, så vil der ske en forandring i disse forhold. Gælden vil blive afviklet. Gud kræver ofre af jer som I kan give og også de mindre velstillede medlemmer kan yde deres lille bidrag. Selvfornægtelse vil sætte alle i stand til at gøre noget. Både unge og gamle, forældre og børn, skal vise deres tro ved deres gerninger. Lad nødvendigheden af at enhver tager del, blive indprentet på det stærkeste hos menighedens medlemmer. Lad enhver gøre sit bedste. Når viljen til at gøre noget er der, så vil Gud åbne vejen. Det er ikke hans hensigt at hans værk skal være belemret med gæld.