How grateful to weary invalids accustomed to city life, the glare of many lights, and the noise of the streets are the quiet and freedom of the country! How eagerly do they turn to the scenes of nature! How glad would they be for the advantages of a sanitarium in the country, where they could sit in the open air, rejoice in the sunshine, and breathe the fragrance of tree and flower! There are life-giving properties in the balsam of the pine, in the fragrance of the cedar and the fir. And there are other trees that are health-promoting. Let no such trees be ruthlessly cut down. Cherish them where they are abundant, and plant more where there are but few. {7T 77.1}

Hvor taknemmeligt er det ikke for trætte patienter, som er vant til bylivet, de mange skarpe lys og gadernes larm, at være ude i landets stilhed og frihed! Hvor ivrigt vender de sig ikke ud til naturens scenerier! Hvor glade ville de ikke være for fordelene ved et sanatorium på landet, hvor de vil kunne sidde i den åbne luft, glæde sig ved solskinnet og indånde træernes og blomsternes vellugt. Der er et livsgivende indhold i fyrretræernes balsam, i cedernes og granernes duft. Og der er andre træer som er sundhedsfremmende. Fæld ikke sådanne træer ubarmhjertigt. Pas på dem, hvor de er mange og plant flere hvor der kun er få.