God desires that the humble, meek, and lowly spirit of the Master, who is the Majesty of heaven, the King of glory, shall ever be revealed in our institutions. Christ’s first advent is not studied as it should be. He came to be our example in all things. His life was one of strict self-denial. If we follow His example, we shall never expend means unnecessarily. Never are we to seek for outward show. Let our showing be such that the light of truth can shine through our good works, so that God will be glorified by the use of the very best methods to restore the sick and to relieve the suffering. Character is given to the work, not by investing means in large buildings, but by maintaining the true standard of religious principles, with noble Christlikeness of character. {7T 92.2}

Gud ønsker, at den ydmyge, sagtmodige og stille ånd, som prægede vor Mester, som er himmelens Majestæt og herlighedens Konge, altid skal præge vore institutioner. Man sætter sig ikke grundigt nok ind i Kristi første komme. Han kom for at være vort eksempel i alle ting. Hans liv var præget af streng selvopofrelse. Hvis vi følger hans eksempel, vil vi aldrig bruge midler, uden at det er nødvendigt. Vi bør aldrig stræbe efter ydre pragt. Lad alt, hvad vi viser frem, være af en sådan beskaffenhed, at sandhedens lys kan skinne gennem vore gode gerninger, så at Gud kan blive æret, ved at vi gør brug af de allerbedste metoder for at helbrede de syge og lindre de lidende. Vi sætter ikke præg på vort arbejde ved at investere i store bygninger, men ved at holde de religiøse principper i hævd og lægge ædle kristelige karakteregenskaber for dagen.