Our people have received great light, yet much of the ministerial force has been spent on the churches, teaching those who should be teachers; enlightening those who should be “the light of the world;” watering those from whom should flow rivers of living water; enriching those who might be mines of precious truth; repeating the gospel invitation to those who, scattered to the uttermost parts of the earth, should be giving the message of heaven to those who have not heard; feeding those who should be in the highways and byways giving the call: “Come; for all things are now ready.” {7T 24.2}

Vort folk har fået et stort lys. Til trods herfor har prædikanterne brugt mange af deres kræfter i menighederne, hvor de har undervist dem, som burde være lærere, oplyst dem, som skulle være "verdens lys", vandet dem, fra hvem der skulle udgå strømme af levende vand, skænket dem rigdomme, som kunne have været miner af dyrebar sandhed, gentaget evangeliets indbydelse til dem, som befinder sig i Jordens fjerneste egne og burde forkynde himmelens budskab for mennesker, som aldrig har hørt det, givet dem mad, som burde stå på gaderne og stræderne og sige: »Kom, for nu er alt rede."