Evil counselors were not wanting, who swayed that once noble, independent mind as they chose, because he did not make God his guide and counselor. His fine sensibilities became blunted; the conscientious, considerate spirit of his early reign was changed. Self-indulgence was his god; and, as the result, severe judgment and cruel tyranny marked his course. The extravagance practiced in selfish indulgence necessitated a grinding taxation upon the poor. From the wisest king that ever swayed a scepter, Solomon became a despot. As a king he had been the idol of the nation, and that which he said and did was copied. His example exerted an influence the result of which can be fully known only when the works of all shall come in review before God, and every man shall be judged according to the deeds done in the body. {7T 218.1}

Der var ikke mangel på onde rådgivere, som herskede over dette tidligere pæne, selvstændige menneske. De valgte ham fordi han ikke gjorde Gud til hans vejleder og rådgiver. Fine følelser blev sløvet; hans tidligere samvittighedsfulde og velovervejede regeringsform blev ændret. Selvtilfredsstillelse blev hans gud; og, som følge deraf, streng domme og grusomt tyranni blev hans kurs. Den ødselhed der udøves i egenkærlige nydelser nødvendiggør en hård belastning på den fattige. Af den klogeste konge der nogensinde har svunget et scepter, blev Salomon til en selvhersker. Som konge har han været idol for nationen og det som han sagde og gjorde blev efterlignet. Hans eksempel udøvede en indflydelse resultatet af hvilket kun kan kendes når alle gerninger kommer frem for Gud og hvert menneske skal dømmes efter de gerninger han har gjort.