The small and the larger streams of beneficence should ever be kept flowing. God’s providence is far ahead of us, moving onward much faster than our liberalities. The way for the advancement and upbuilding of the cause of God is blocked by selfishness, pride, covetousness, extravagance, and love of display. The whole church is charged with a solemn responsibility to lift in every branch of the work. If its members follow Christ, they will deny the inclination for display, the love of dress, the love of elegant houses and costly furniture. There must be far greater humility, a much greater distinction from the world, among Seventh-day Adventists, else God will not accept us, whatever our position or the character of the work in which we are engaged. Economy and self-denial will furnish many in moderate circumstances with means for benevolence. It is the duty of all to learn of Christ, to walk humbly in the self-denying path in which the Majesty of heaven trod. The whole Christian life should be one of self-denial, that, when calls for help are made, we may be ready to respond. {7T 296.2}

[De små og store strømme af godgørenhed burde altid holdes flydende. Guds forsyn er langt foran os og bevæger sig fremad langt hurtigere end vore fordomme. Måden at fremme og opbygge Guds sag på er blokeret af selviskhed, stolthed, begærlighed, overlegenhed og kærlighed til at vise sig frem. Den hele menighed er pålagt et højtideligt ansvar i at løfte enhver gren i værket. Hvis dets medlemmer følger Kristus, vil de fornægte tilbøjeligheder til fremvisning, kærlighed til klæder, kærlighed til smagfulde hjem og dyre møbler. Der må være langt større ydmyghed, en noget større adskillelse fra verden, blandt syvendedags adventister, ellers vil Gud ikke tage imod os, (297) hvilket embede eller hvilken arbejdsart vi end har, hvor vi er optaget. Sparsommelighed og selvfornægtelse vil sætte mange i moderate omstændigheder med midler til godgørenhed. Det er alles pligt at lære af Kristus, at vandre ydmygt på den selvfornægtende sti hvor på himlens Majestæt har trådt. Hele det kristne liv bør være af selvfornægtelse, så vi, når der kaldes efter hjælp er gjort til, kan være rede til at svare.