The speaker turned to those who had been praying, and said: “We have something to do. We must confess our sins, and humble our hearts before God.” He made heartbroken confessions and then stepped up to several of the brethren, one after another, and extended his hand, asking forgiveness. Those to whom he spoke sprang to their feet, making confession and asking forgiveness, and they fell upon one another’s necks, weeping. The spirit of confession spread through the entire congregation. It was a Pentecostal season. God’s praises were sung, and far into the night, until nearly morning, the work was carried on. {8T 105.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 18. 105.     Fra side 105 i den engelske udgave.tilbage

Hvad kunne være sket

Den talende vendte sig til dem, som havde holdt bøn og sagde: “Der er noget, vi bør gøre. Vi må bekende vore synder og ydmyge vore hjerter for Herren.” Han bekendte angergivent og gik så hen til flere af brødrene, rakte sin hånd ud imod hver enkelt og bad om tilgivelse. De, han henvendte sig til, sprang op, bekendte deres fejl og bad om tilgivelse. Derefter faldt de grædende hinanden om halsen. En bekendelsesånd spredte sig til hele forsamlingen. Det var virkelig pinsefestens ånd. Lovsange opsteg til himmelen og hele natten vedblev det vidunderlige værk.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.