»Men kom den første tid i hu«
Hvorfor glemte det gamle Israel Guds handlemåde så let? Hans store og mægtige gerning eller (114) advarende ord forblev ikke i folkets hukommelse. Havde de husket hans vidunderlige behandling med dem ville de ikke havde fået denne irettesættelse:
»Jeg, jeg er eders trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige,
jordiske mennesker, der bliver som græs,
at du glemmer Herren, din skaber,
der udspændte himlen
og grundfæsted jorden,
at du altid dagen lang
frygter for undertrykkerens vrede.
Så snart han vil til at lægge øde,
hvor er da undertrykkerens vrede?”
Es.51,12.13. |