To the minister of the gospel God has given the work of guiding to Christ those who have wandered from the narrow way. He is to be wise and earnest in his efforts. At the end of each year he should be able to look back and see souls saved as the result of his labors. Some he is to save with fear, “pulling them out of the fire; hating even the garment spotted by the flesh,” “holding fast the faithful word as he hath been taught.” Jude 23; Titus 1:9. Paul’s charge to Timothy comes to the ministers of today: “I charge thee therefore before God, and the Lord Jesus Christ; ...Preach the word; be instant in season, out of season; reprove, rebuke, exhort with all long-suffering and doctrine.” 2 Timothy 4:1, 2. {8T 17.4}

Gud har givet evangelieprædikanten opgaven at lede dem til Kristus, som er gået væk fra den trange vej. Evangelieprædikanten skal være viis og oprigtig i sine bestræbelser. Ved hvert års slutning bør han kunne se tilbage og se sjæle frelst som følge af hans arbejde. Nogle skal han frelse med frygt, »rive dem ud af ilden! Men der er andre, som han skal være barmhjertig imod med frygt, så han afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet«. »Han skal holde fast ved det troværdige ord i overensstemmelse med læren.« Judas 23; Tit 1,9. Paulus' formaning til Timoteus kommer til prædikanterne i dag: »Jeg formaner dig indtrængende for Guds åsyn og for Kristus Jesus, som skal dømme levende og døde og med tanke på hans tilsynekomst og hans rige: Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring.« 2.Tim.4,1-2.