The scepter is no longer held in the hand of a proud and powerful monarch. The mighty ruler is a maniac. He now herds with the cattle to eat as they eat. He is a companion of the beasts of the field. The brow that once wore a coronet is disfigured by the absence of reason and intellect. The mandate has gone forth: “Hew down the tree, and cut off his branches, shake off his leaves, and scatter his fruit.” Verse 14. {8T 127.1}

Scepteret blev ikke længere holdt i en stolt og magtfuld monarks hænder. Den mægtige hersker er sindsyg. Han blev nu sat sammen med kvæget for at spise som de spiste. Han er på ligefod med markens dyr. Den pande som tidligere bar en adelskrone er vansiret af manglende fornuft og forstand. Denne befaling var gået ud: »»Fæld træet, hug grenene af, afriv løvet og spred frugterne; dyrene skal fly fra deres bo derunder og fuglene fra dets grene!« vers 14