Oh, that our brethren and sisters might value aright the truth! Oh, that they might become sanctified by it! Oh, that they might realize that upon them rests the responsibility of communicating this truth to others! But they do not feel the importance of living the truth, of being doers of the words of Christ. Many are self-sufficient. They are not filled with the missionary spirit that should animate the disciples of Christ. If they knew what it means to have travail of soul for others, angels of God would work through them to communicate a knowledge of the truth. They would know the truth, and the truth would make them free. Money would no longer be expended in adding building to building in one place, but would be used in opening new fields, in planting the standard of truth in cities that have not yet been worked. The elevating, purifying, ennobling principles of heaven would be introduced into society and would work like leaven. {8T 151.3}

Oh, om vore brødre og søstre kunne værdsætte sandheden rigtigt! Oh, om de kunne blive helliggjort ved den! Oh, om de kunne indse at de har et ansvar (152) for at viderebringe sandheden til andre! Men de føler ikke betydningen af at leve sandheden, eller være Kristi ords gørere. Mange er selvtilstrækkelige. De er ikke fyldt med den missionsånd som burde besjæle Kristi disciple. Hvis de vidste hvad det vil sige at have møje for andre, ville Guds engle arbejde gennem dem for at bibringe kundskab om sandheden. De ville kende sandheden og sandheden ville gøre dem frie. Penge vil ikke længere blive brugt på at lægge bygning til bygning på et sted, men ville blive brugt på at åbne nye marker, til at plante sandhedens standard i byer som endnu ikke er blevet bearbejdet. Himlens ophøjende, rensende, forædlende principper vil blive indført i samfundet og vil arbejde ligesom surdej.