The potter takes the clay in his hands and molds and fashions it according to his own will. He kneads it and works it. He tears it apart and then presses it together. He wets it and then dries it. He lets it lie for a while without touching it. When it is perfectly pliable, he continues the work of making of it a vessel. He forms it into shape and on the wheel trims and polishes it. He dries it in the sun and bakes it in the oven. Thus it becomes a vessel fit for use. So the great Master Worker desires to mold and fashion us. And as the clay is in the hands of the potter, so are we to be in His hands. We are not to try to do the work of the potter. Our part is to yield ourselves to the molding of the Master Worker. {8T 186.2}

[Pottemageren tager leret i sine hænder og former og danner det efter sin vilje. Han ælter og bearbejder det. Han river det fra hinanden og presser det sammen igen.] Han gør det fugtigt og tørrer det så. Han lader det ligge en stund uden at røre (187) det. Når det er fuldstændig smidigt, fortsætter han arbejdet med at gøre det til et kar. Han giver det facon og trimmer og polerer karet. Han tørrer det i solen og brænder det i ovnen. [Således bliver det et kar der kan bruges. Således ønsker Den store Pottemager at forme og danne os. Som leret er i pottemagerens hænder sådan skal vi være i hans hænder. Det tilkommer ikke os, at prøve at gøre pottemagerens gerning. Os tilkommer det at overgive os til at lade os forme af Den store Pottemager. Kristus alene side 59]