I write to you as a mother would write to her son. I would help you if I could. I would go to see you if I could feel it my duty to leave the work here in Australia, but I dare not do this. You have built up hopes and nurtured plans without due consideration of how the tower is to be completed. As one who knows, as one who has been permitted to see the results of the work that you have taken upon you, I call upon you to stop and consider. God knows your frame. He knows that you are but dust. You will certainly need the counsel, not only of those who have encouraged you to go on in the work which you deem so important, but the counsel of men who, at the present time, are able to see more clearly than you do the results that will follow certain undertaKings. {8T 190.3}

Jeg skriver til dig som en moder ville skrive til sin søn. Jeg ville hjælpe dig hvis jeg kunne. Jeg ville gå for at se til dig, hvis jeg kunne anse det for min pligt at forlade arbejdet her i Australien, men jeg tør ikke gøre det. Du har opbygget et håb og opfostrede planer (191) uden passende omtanke for hvordan tårnet skal gøres færdigt. Som en der kender til det, som en som har fået lov til at se følgerne af det arbejde som du har påtaget dig, kalder jeg dig til at stoppe op og tænke dig om. Gud kender din opbygning. Han ved at du kun er støv. Du vil med sikkerhed få brug for råd, ikke deres som har opmuntret dig til at gå ind i det arbejde du anser for så vigtigt, men de menneskers råd, som, for tiden, bedre kan se følgerne af visse fejltagelser end du kan.