What was the result of the outpouring of the Spirit upon the Day of Pentecost? The glad tidings of a risen Saviour were carried to the utmost bounds of the inhabited world. The hearts of the disciples were surcharged with a benevolence so full, so deep, so far-reaching, that it impelled them to go to the ends of the earth, testifying: “God forbid that I should glory, save in the cross of our Lord Jesus Christ.” Galatians 6:14. As they proclaimed the truth as it is in Jesus, hearts yielded to the power of the message. The church beheld converts flocking to her from all directions. Backsliders were reconverted. Sinners united with Christians in seeking the pearl of great price. Those who had been the bitterest opponents of the gospel became its champions. The prophecy was fulfilled: The weak shall be “as David,” and the house of David “as the angel of the Lord.” Every Christian saw in his brother the divine similitude of love and benevolence. One interest prevailed. One subject of emulation swallowed up all others. The only ambition of the believers was to reveal the likeness of Christ’s character and to labor for the enlargement of His kingdom. {8T 19.4}

Hvad blev resultatet af Helligåndens udgydelse på pinsefestens dag? Det glade budskab om en opstanden frelser blev bragt til den beboede verdens fjerneste grænser. Disciplenes hjerter blev til overflod fyldt med en menneskekærlighed så stor, så dyb og så vidtfavnende, at den drev dem til at tage ud til jordens ender, og bevidnede: »Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors.« Gal. 6,14. Når de fremholdt sandheden, som den er i Jesus, gav hjerter efter budskabets styrke. Menigheden så omvendte strømme til fra alle kanter. Frafaldne blev vundet igen. Syndere (20) forenede sig med kristne for at søge efter den kostbare perle. De, der havde været evangeliets bitreste modstandere, blev dets forkæmpere. Profetien blev opfyldt: »Den skrøbeligeste ... skal ... blive som David, men Davids hus ... som Herrens engel.« Zak 12,8. Hver eneste kristen så i sin broder ligheden med den guddommelige kærlighed og velvilje. Een interesse rådede. Een slags kappestrid opslugte alle andre. Det eneste, de troende higede efter, var at åbenbare lighed med Kristi karakter og arbejde for at udvide hans rige.