»Jeg læger deres frafald, elsker dem frivilligt,
min vrede har vendt sig fra dem.
Jeg vil være Israel som dug,
han skal blomstre som liljen,
rod skal han slå som en poppel
og bugne af skud, som et olietræ stå i pragt,
som Libanon dufte.
Atter skal de bo i min skygge,
korn skal de avle,
skyde som en vinstok.....
Hvad skal Efraim mere med afguder?
Jeg hører ham, ser ned til ham.
Jeg er som en grøn cypres,
du får din frugt fra mig.
(278) »Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det?
Thi rette er Herrens veje;
retfærdige vandrer på dem.
Hoseas 14,4-9

»Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde,
bærer over med synd
hos din ejendoms rest,
ej evigt gemmer på vrede,
men gerne er nådig?
Han vil atter forbarme sig over os,
træde vor brøde under fod,
du vil kaste alle vore synder i havets dyb!
Mika.7,18.