I have been instructed that it is not new and fanciful doctrines which the people need. They do not need human suppositions. They need the testimony of men who know and practice the truth, men who understand and obey the charge given to Timothy: “Preach the word; be instant in season, out of season; reprove, rebuke, exhort with all long-suffering and doctrine. For the time will come when they will not endure sound doctrine; but after their own lusts shall they heap to themselves teachers, having itching ears; and they shall turn away their ears from the truth, and shall be turned unto fables. But watch thou in all things, endure afflictions, do the work of an evangelist, make full proof of thy ministry.” 2 Timothy 4:2-5. {8T 295.1}

(295) Jeg er blevet undervist om, at det ikke er nye og fantasifulde læresætninger, folket trænger til. De har ikke brug for menneskers formodninger. De behøver et vidnesbyrd fra mænd, som kender og efterlever sandheden, mænd som forstår og adlyder den formaning, der blev givet til Timoteus: »Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring. Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne. Du derimod, vær ædruelig under alle forhold, bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste.« 2 Tim. 4,2-5.