He looked upon the King in His beauty, and self was lost sight of. He beheld the majesty of holiness and knew himself to be inefficient and unworthy. It was God’s message that he was to declare. It was in God’s power and His righteousness that he was to stand. He was ready to go forth as Heaven’s messenger, unawed by the human, because he had looked upon the Divine. He could stand fearless in the presence of earthly monarchs because with trembling he had bowed before the King of Kings. {8T 331.5}


Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 50. 331.     Fra side 331 i den engelske udgave.tilbage

Vort store behov

Han betragtede Kongen i hans skønhed og tabte helt sig selv af syne. Han så Herlighedens Majestæt og vidste, at han selv var uduelig og uværdig. Det var Guds budskab, han skulle forkynde. Det var i Guds kraft og hans retfærdighed, han skulle stå fast. Han var beredt til at gå ud som himmelens (332) budbærer uden frygt for mennesker, fordi han havde beskuet den guddommelige. Han kunne fremstå uden frygt for jordiske monarker, fordi han med bæven havde bøjet sig for Kongernes Konge.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.