|
Looking in faith to the Redeemer, John had risen to the height of self-abnegation. He sought not to attract men to himself, but to lift their thoughts higher and still higher, until they should rest upon the Lamb of God. He himself had been only a voice, a cry in the wilderness. Now with joy he accepted silence and obscurity, that the eyes of all might be turned to the Light of life. {8T 333.4} | |
| Vidnesbyrd for menigheden bind 8 kapitel 50. 333. Fra side 333 i den engelske udgave. | tilbage |
Idet han i troen så hen til Forløseren, var Johannes steget op til selvfornægtelsens højder. Han søgte ikke at vinde mennesker til sig selv, men at løfte deres tanker højere op, til de kunne dvæle ved Guds Lam. Han havde selv kun været en røst, der råbte i ørkenen. Nu holdt han sig med glæde stille og på afstand, for at alles øjne måtte vende sig mod livets lys. |