Every day that passes brings us nearer the end. Does it bring us also near to God? Are we watching unto prayer? Those with whom we associate day by day need our help, our guidance. They may be in such a condition of mind that a word in season will be sent home by the Holy Spirit as a nail in a sure place. Tomorrow some of these souls may be where we can never reach them again. What is our influence over these fellow travelers? What effort do we make to win them to Christ? {9T 27.1}

Hver dag, der går, bringer os nærmere afslutningen. Bringer den os også nærmere til Gud? Er vi årvågne i bøn? De, vi omgås dag efter dag, trænger til vor hjælp og vor vejledning. De er måske i en sådan sindstilstand, at et ord i rette tid af Helligånden vil fæstne sig som »en nagle på et sikkert sted«. (Es. 22,23) I morgen vil nogle af disse sjæle måske være der, hvor vi aldrig kan nå dem igen. Hvordan er vor indflydelse på disse medrejsende? Hvilke anstrengelser gør vi for at vinde dem for Kristus?