After His resurrection, Christ ascended to heaven, and He is today presenting our needs to the Father. “I have graven thee upon the palms of My hands,” He says. Isaiah 49:16. It cost something to engrave them there. It cost untold agony. If we would humble ourselves before God, and be kind and courteous and tenderhearted and pitiful, there would be one hundred conversions to the truth where now there is only one. But, though professing to be converted, we carry around with us a bundle of self that we regard as altogether too precious to be given up. It is our privilege to lay this burden at the feet of Christ and in its place take the character and similitude of Christ. The Saviour is waiting for us to do this. {9T 189.4}

Efter sin opstandelse fór Kristus op til himmelen; og der fremlægger han vore behov for vor himmelske Fader. »Se, i begge mine hænder har jeg tegnet dig,« siger han. Es 49, 16. Det kostede ham noget at tegne os der. Det kostede han ubeskrivelig sjæleangst. Dersom vi ville ydmyge os for Gud, være venlige og indlevende, ømhjertede og medlidende, så ville hundrede blive omvendte til sandheden, hvor der nu bare er een. Men trods det at vi bekender os til at være Omvendte, fører vi med os en bylt af selviskhed, som vi agter alt for værdifuld til at give afkald på. Denne byrde kan vi lægge af os ved (190) Jesu fødder og i stedet iføre os Kristi karakter og billede. Frelseren længes efter, at vi skal gøre dette.