Although much remains to be done for the colored people, we have cause for rejoicing over the good beginning that has been made. In a recent number of The Gospel Herald [1907] it is reported that “fifteen years ago there were not over twenty colored Seventh-day Adventists south of Mason and Dixon’s line; but today there are seven hundred. Twelve years ago there was only one colored Seventh-day Adventists church; today there are fifty, not counting those in Africa and the West Indies.... The tithe of the colored people last year in the United States amounted to five thousand dollars; fifteen years ago it was not over fifty dollars.” {9T 225.2} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 26. 225. Fra side 225 i den engelske udgave. | tilbage |
Skønt der endnu står meget tilbage af at gøre for den sorte befolkning, har vi dog grund til at være taknemmelige for den gode begyndelse, som er gjort. I et af de senere numre af The Gospel Herald [1907] berettes, at for "femten år siden var der ikke over tyve sorte syvende-dags adventister syd for den såkaldte Mason og Dixon linje; men nu er der over syv hundrede. For tolv år siden fandtes der bare en syvende-dags adventistmenighed bestående af sorte søskende; nu er der 50, foruden dem i Afrika og Vestindien.... Det forløbne år betalte de sorte trossøskende i de Forenede Stater tiende til et beløb af $5000; for femten år siden indkom der ikke over 50 dollars.” |