At our Avondale school, near Cooranbong, Australia, the Sunday labor question came up for decision. It seemed as if the lines were soon to be drawn so tightly about us that we should not be able to work during Sunday. Our school was situated in the heart of the woods, far from any village or railway station. No one was living near enough to us to be disturbed in any way by anything we might do. Nevertheless, we were watched. The officers were urged to come around to inspect our premises, and they did come. They could have seen many things if they had desired to prosecute us, but they did not appear to notice those who were at work. They had so much confidence in us as a people, and so great respect for us on account of the work we had done in that community, that they believed they could trust us anywhere. {9T 236.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 28. 236.     Fra side 236 i den engelske udgave.tilbage

Søndagsarbejde

Ved vor skole i Avondale i nærheden af Cooranbong i Australien skulle der tages en bestemmelse angående søndagsarbejde. Det (237) syntes, som om linjerne var ved at blive trukket så skapt op omkring os, at vi ikke ville blive i stand til at udføre noget arbejde om søndagen. Skolen ligger langt inde i skovene og langt borte fra landsbyer og jernbanestationer. Der boede ingen i nærheden, så de kunne blive forstyrret af noget af det, vi foretog os. Ikke desto mindre blev vi iagttaget. Embedsmænd blev opfordret til at komme og inspicere og de kom. De kunne have set mange ting, dersom de havde ønske at anmelde os, men de syntes ikke at lægge mærke til dem, der arbejdede. De havde så meget tillid til os som et folk og så dyb respekt for os på grund af det arbejde, vi havde gjort for vore naboer, at de troede, at de kunne stole på os hvor som helst.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.