God’s reserved resources are to be used in no such haphazard way. The tithe is the Lord’s, and those who meddle with it will be punished with the loss of their heavenly treasure unless they repent. Let the work no longer be hedged up because the tithe has been diverted into various channels other than the one to which the Lord has said it should go. Provision is to be made for these other lines of work. They are to be sustained, but not from the tithe. God has not changed; the tithe is still to be used for the support of the ministry. The opening of new fields requires more ministerial efficiency than we now have, and there must be means in the treasury. {9T 249.4}

De midler, Gud har forbeholdt sig selv, bør ikke bruges efter forgodtbefindende. Tienden er Herrens og de, som (250) forvalter den efter eget skøn, vil miste sin himmelske skat som straf derfor, medmindre de omvender sig. Lad ikke virksomheden vedvarende hæmmes, ved at tienden anvendes i andre øjemed end det, hvortil Herren har sagt, den skulle bruges. Andre grene af Guds sag må understøttes ved andre midler. Det påhviler os at fremme disse, men ikke ved anvendelsen af tienden. Gud har ikke forandret sin plan; tienden skal fremdeles anvendes til understøttelse af prædikanter. Påbegyndelsen af missionsarbejde på nye felter stiller øgede krav til et større antal dygtige prædikanter, end vi nu har og der må være et tilstrækkeligt forråd af midler i kassen.