Again and again I have been instructed to say to our people: Let your faith and trust be in God. Do not depend on any erring man to define your duty. It is your privilege to say: “I will declare Thy name unto my brethren: in the midst of the congregation will I praise Thee. Ye that fear the Lord, praise Him; all ye the seed of Jacob, glorify Him; and fear Him, all ye the seed of Israel. For He hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath He hid His face from him; but when he cried unto Him, He heard. My praise shall be of Thee: ... I will pay my vows before them that fear Him. The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the Lord that seek Him: your heart shall live forever.” Psalm 22:22-26. {9T 279.2}

Igen og igen er det blevet pålagt mig at sige til vort folk: Sæt jeres tro og tillid til Gud. Vær ikke afhængige af noget fejlende menneske til at fortælle jer, hvad der er jeres pligt. Det er vor forret at sige: »Dit navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen: (280) 'I, som frygter Herren, pris ham, ær ham, al Jakobs æt, bæv for ham, al Israels æt! Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes råb, skjulte ikke sit åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!' jeg vil synge din pris i en stor forsamling, indfri mine løfter iblandt de fromme. De ydmyge skal spise og mættes, hvo Herren søger, skal prise ham. Deres hjerte leve for evigt!« Sl. 22,23-27