“Then this is heaven,” I said, “and now I can be at rest. I shall have no more messages to bear, no more misrepresentations to endure. Everything will be easy now, and I shall enjoy peace and rest. Oh, what inexpressible peace fills my soul! Is this indeed heaven? Am I one of God’s little children? and shall I always have this peace?” {9T 66.2} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 9 kapitel 7. 66. Fra side 66 i den engelske udgave. | tilbage |
”Da er dette himmelen," sagde jeg, "og nu kan jeg hvile. Jeg skal ikke bringe flere budskaber eller tåle flere forkerte fremstillinger. Nu bliver alt let og jeg skal have fred og hvile. Oh, hvilken usigelig fred der fylder min sjæl! Er dette virkelig himmelen? Er jeg et af Guds små børn og skal jeg altid eje denne fred?” |