Jesus blev hos sine disciple i fyrretyve dage og beredte dem fryd og glæde i hjertet ved at oplade Guds riges virkeligheder mere fuldstændigt for dem. Han pålagde dem at bære vidnesbyrd om, hvad de havde set og hørt vedrørende hans lidelse, død og opstandelse, at han havde gjort offer for synd, og at enhver, der ville, kunne komme til ham og finde livet. Kærligt og uforbeholdent fortalte han dem, at de ville blive forfulgt og plaget, men de ville finde lindring i mindet om deres erfaring og om de ord, han havde talt til dem. Han sagde til dem, at han havde overvundet Satans fristelser og opnået sejr gennem prøvelse og lidelse. Satan kunne ikke mere få magt over ham, men ville med sine fristelser rette mere direkte angreb mod dem og mod alle, som måtte komme til at tro på hans navn. De kunne imidlertid sejre, ligesom han havde sejret. Jesus gav sine disciple magt til at udføre undergerninger og sagde til dem, at selv om de blev forfulgt af ugudelige mennesker, ville han fra tid til anden sende sine engle for at befri dem; ingen kunne berøve dem Livet, før deres mission var fuldbyrdet, og da kunne det ske, at de ville komme til at besegle med deres blod det vidnesbyrd, de havde båret. Hans interesserede disciple hørte med glæde på hans undervisning og tog med begærlighed imod hvert eneste ord, der faldt fra hans hellige læber. Nu vidste de med sikkerhed, at han var verdens Frelser. Hans ord trængte sig dybt ind i deres hjerter, og det bedrøvede dem, at de snart måtte skilles fra deres himmelske lærer og ikke Iængere ville kunne høre de herlige, trøstefulde ord af hans mund. Men deres hjerter opvarmedes på ny af kærlighed og overvættes glæde, da Jesus meddelte dem, at han ville gå bort for at berede boliger for dem og derefter komme igen og tage dem til sig, for at de altid skulle være hos ham. Han lovede også at sende talsmanden, Helligånden, som skulle vejlede dem til hele sandheden. "Og han opløftede sine hænder og velsignede dem."