Da Stefanus udtalte disse skarpe, tydelige sandheder, blev præsterne og rådsherrerne rasende, og med sammenbidte tænder styrtede de sig over ham. "Men som han var fuld af Helligånden, stirrede han op imod himlen og så Guds herlighed" og sagde: "Se, jeg ser himlene åbnede og menneskesønnen stående ved Guds højre hånd." Folket ville ikke høre på ham. "De råbte med høj røst og holdt for deres øren og stormede samstemmende ind på ham. Og de stødte ham ud uden for staden og stenede ham." Han faldt på knæ og råbte med høj røst: "Herre, tilregn dem ikke denne synd!"