Jeg så, at Stefanus var en mægtig Guds mand, særskilt oprejst for at fylde en vigtig plads i menigheden. Satan jublede over hans død, fordi han vidste, at disciplene stærkt ville føle tabet. Men Satans fryd blev kun kortvarig; for i den kreds, der var vidne til Stefanus' død, var der en, som Jesus ville åbenbare sig for. Saulus tog ikke del i at kaste sten på Stefanus, men han gav sit samtykke til hans død. Han var nidkær i forfølgelsen af Guds menighed, efterstræbte de troende, greb dem i deres huse og overleverede dem til dem, der ville slå dem ihjel. Saulus var en evnerig mand med god uddannelse; hans nidkærhed og lærdom skaffede ham stor anseelse iblandt jøderne, men han var frygtet af mange af Kristi disciple. I sit oprør mod Guds søn og mod dem, der troede på ham, udnyttede Satan på en virksom måde denne mands talenter. Men Gud kan knække den store modstanders magt og sætte dem i frihed, som han har gjort til fanger. Saulus var en lært mand, og Satan brugte sine talenter til at hjælpe med at gennemføre sit oprør imod Guds Søn, og dem som troede på ham. Men Jesus udvalgte Sauluas som et udvalgt kar til at forkynde hans navn, til at styrke disciplene i deres arbejde, og mere end udfylde Stefanus sted. Saulus var højt værdsat af jøderne. Hans iver og lærdom behagede dem, og mange af disciplene var rædselsslagne.