Jeg blev ført fremad til den tid, da hedenske afgudsdyrkere grusomt forfulgte de kristne og slog dem ihjel. Blodet flød i strømme. De ædle, de lærde og de jævne blandt folket blev alle dræbt uden barmhjertighed. Rige familier blev fattige, fordi de ikke ville give afkald på deres tro. Trods den forfølgelse og lidelse, disse kristne måtte tåle, ville de ikke sænke banneret. De bevarede deres gudsdyrkelse ren. Jeg så, at Satan frydede sig og jublede over deres lidelser. Men Gud så med stort velbehag på sine trofaste martyrer. Hans kærlighed til de kristne, der levede i hine forfærdelige tider, var meget stor, fordi de var villige til at lide for hans skyld. Enhver lidelse, som de udholdt, forøgede deres løn i himlen. Skønt Satan glædede sig over de helliges lidelser, var han dog ikke tilfreds. Han ønskede at herske over sindet såvel som over legemet. De lidelser, som de udholdt, drev dem kun nærmere til Herren, bragte dem til at elske hverandre og ledte dem til mere end nogensinde at frygte for at fortørne ham. Satan ønskede at lede dem til at mishage Gud; thi derved ville de miste deres kraft, sjælsstyrke og standhaftighed. Skønt tusinder blev dræbt, opstod der andre i deres sted. Satan så, at han mistede sine undersåtter; for selv om de led forfølgelse og død, var de dog sikret for Jesus Kristus som undersåtter i hans rige. Satan lagde derfor sine planer for at føre en mere virkningsfuld kamp mod Guds herredømme og for at omstyrte menigheden. Han ledte de hedenske afgudsdyrkere til at antage en del af den kristne tro. De bekendte sig til at tro på Kristi korsfæstelse og opstandelse og ville forene sig med Jesu efterfølgere uden en hjerteforandring. O hvilken frygtelig fare for menigheden! Det var en tid med åndelige kvaler. Nogle mente, at dersom de steg ned og forenede sig med disse afgudsdyrkere, der havde antaget en del af den kristne tro, ville det blive et middel til deres fulde omvendelse. Satan søgte at fordærve bibelens lære. Til sidst så jeg, at kristendommens fane til sidst blev sænket, og hedningerne sluttede sig sammen med de kristne. Disse afgudsdyrkere gjorde krav på at være omvendte, men førte deres afguderi med ind i menigheden, idet de kun ombyttede genstandene for deres tilbedelse med billeder af helgener, ja endog af Kristus og af hans moder Maria. Efter som Kristi efterfølgere gradvis forenede sig med dem, blev den kristne religion fordærvet, og menigheden mistede sin renhed og kraft. Nogle nægtede at forene sig med dem; de bevarede deres renhed og tilbad Gud alene. De ville ikke bøje sig for et billede af noget som helst i himlen deroppe eller på jorden hernede.