Jeg så, at mange beredvilligt føjede sig efter dette påfund af Satan. Hele himlen grebes af harme, når de så Guds hellige lov blive trådt under fødder. Jesus og hele den himmelske hær havde kendskab til Guds lovs beskaffenhed; de vidste, at Gud ikke ville forandre eller ophæve den. Menneskenes håbløse tilstand efter faldet voldte den dybeste sorg i himlen og bevægede Jesus til at tilbyde at gå i døden for overtræderne af Guds hellige lov. Men hvis denne lov kunne ophæves, kunne menneskene være blevet frelst uden ved Jesu død. Følgelig gjorde hans død ikke Faderens lov til intet, men løftede den til højhed og ære og håndhævede lydighed mod alle dens hellige bud. Dersom menigheden havde holdt fast ved sin renhed og standhaftighed, kunne Satan ikke have bedraget den og ledet den til at nedtrampe Guds lov. Ved denne dristige plan retter Satan et direkte slag mod grundlaget for Guds herredømme i himlen og på jorden. Hans oprør medførte, at han blev udstødt af himlen. For at redde sig selv ønskede han, at Gud skulle forandre sin lov, men over for hele den himmelske hær blev det ham meddelt, at Guds lov var uforanderlig. Satan ved, at hvis han kan lede andre til at krænke Guds lov, har han vundet dem for sin sag; for enhver, som overtræder denne lov, må dø.