Jeg så, at Gud var med i forkyndelsen af tiden i 1843. Hans hensigt var at vække folket op og lede dem hen til et prøvende punkt, hvor de måtte tage standpunkt for eller imod sandheden. Præster blev overbevist om, at fremstillingen af de profetiske perioder var rigtig, og nogle lod stoltheden fare, gav afkald på deres gage og forlod deres kirkesamfund for at rejse omkring fra sted til sted og forkynde budskabet. Men eftersom kun få af dem, der udgav sig for at være Kristi tjenere, lod budskabet få en plads i deres hjerter, blev arbejdet lagt på mange, der ikke var prædikanter. Nogle forlod deres marker for at fremholde budskabet, medens andre blev kaldet fra deres værksteder eller deres købmandskab, ja endog enkelte embedsmænd blev tilskyndet til at forlade deres bestilling for at forkynde den første engels budskab. Prædikanter lagde deres sekteriske anskuelser og indstilling til side og deltog i forkyndelsen af Jesu komme. Overalt hvor budskabet lød, greb det folket. Syndere omvendte sig, græd og bad om tilgivelse, og de, hvis livsførelse havde været præget af uærlighed, fandt det magtpåliggende at yde erstatning.