Åndelige gaver bind 1 kapitel 26. 152.     Fra side 152 i den engelske udgave.tilbage

Det andet billede

Jeg så, hvilken skuffelse det var for de tillidsfulde, at de ikke fik deres herre at se på det forventede tidspunkt. Gud havde haft til hensigt at tilhylle fremtiden og at føre sit folk til et afgørende punkt. Uden forkyndelsen af en bestemt tid for Kristi komme ville det af Gud tilsigtede værk ikke være blevet udført. Satan ledte mange til at skue langt ind i fremtiden efter de store begivenheder i forbindelse med dommen og prøvetidens afslutning. Det var nødvendigt, at folket blev ledet til at stræbe alvorligt efter en øjeblikkelig beredelse. Efter at tiden var omme, forenede de, der ikke helt havde antaget engelens lys, sig med dem, som havde forkastet budskabet, og de vendte sig mod de skuffede og latterliggjorde dem. Engle mærkede sig den stilling, hvori de, der bekendte sig til at være Kristi efterfølgere, befandt sig. De var blevet prøvet og forsøgt ved, at den fastsatte tid gik forbi, og såre mange blev vejet på vægten og fundet for lette. De talte højt om, at de var Kristne, men forsømte i næsten alle enkeltheder at følge Kristus. Satan jublede over den tilstand, Jesu såkaldte efterfølgere befandt sig i. Han havde dem i sin snare. Han havde ledet de fleste til at forlade den snævre sti, og de søgte at klatre op til himlen ad andre veje. Engle så de rene og hellige sammenblandet med syndere i Zion og med hyklere, som havde verden kær. De havde våget over Jesu sande disciple; men de demoraliserede påvirkede de hellige.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.