Så fik jeg vist hvad der fandt sted i himlen ved slutningen af de profetiske tider blev åbenbaret for mig. Da Jesus afsluttede sin tjeneste i det hellige og lukkede døren til denne afdeling, sænkede der sig et stort mørke over dem, som havde hørt og forkastet budskaberne om hans komme, og de tabte ham af syne. Jesus iførte sig derpå dyrebare klæder. Langs kåbens nederste kant skiftede bjælder og granatæbler hele vejen rundt. Et brystskjold af kunstfærdig tilvirkning hang ned fra hans skuldre. Når han bevægede sig, funklede dette som diamanter og forstørrede bogstaver, der så ud som navne, som var skrevet eller indridset på brystskjoldet. På hans hoved var der noget, som lignede en krone. Da han var iført hele sin klædning, blev han omringet af engle, og i en ildvogn drog han inden for det andet forhæng. Jeg blev derpå anmodet om at lægge mærke til de to afdelinger i den himmelske helligdom. Forhænget eller døren blev åbnet, og jeg fik lov til at træde indenfor. I den første afdeling så jeg lysestagen med syv lamper, skuebrødsbordet, røgelsealteret og røgelsekarret. Alle redskaber i denne afdeling så ud som det reneste guld og genspejlede billedet af den indtrædende. Forhænget, der skilte mellem de to afdelinger, var af forskellige farver og stoffer, og en smuk bort, hvori der var indvirket figurer af guld, som fremstillede engle. Forhænget blev løftet, og jeg så ind i den anden afdeling. Der så jeg en ark, der så ud som det fineste guld. Omkring arken foroven var der en kant af overordentlig smuk tilvirkning i form af kroner. I arken lå der stentavler, som indeholdt de ti bud. To yndige keruber, een på hver ende af arken, stod med vingerne udbredte over den og med vingespidserne berørende hinanden oven over Jesu hoved, da han stod foran nådestolen. Deres ansigter var vendt mod hinanden, og de så nedad mod arken, en fremstilling af, hvorledes hele engleskaren med interesse betragter Guds lov. Mellem keruberne var der et røgelsekar af guld, og når de helliges bønner, opsendt i tro, kom op til Jesus og han fremlagde dem for sin fader, opsteg der af røgelsen en vellugtende sky, der så ud som røg i de skønneste farver. Foran arken, oven over det sted, hvor Jesus stod, var der en overmådelig klar herlighed, som jeg ikke kunne se på; den så ud som Guds trone. Idet røgelsen opsteg til Faderen, kom den overvældende herlighed fra tronen hen til Jesus, og fra ham blev den udgydt over dem, hvis bønner var opsteget som liflig røgelse. Lys i rig mængde blev udgydt over Jesus og overskyggede nådestolen, og herlighedsglansen fyldte templet. Jeg kunne ikke længe beskue den overordentlige klarhed. Ord kan ikke beskrive den. Jeg blev overvældet og vendte mig bort fra det herlige, majestætiske skue.